Grˇ­urfarsbreytingar Ý kj÷lfar beitarfri­unar Ý H˙safellsskˇgi [veggspjald]

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Bj÷rn Ůorsteinsson, Anna Gu­r˙n ١rhallsdˇttirB═, LBH, RALA2003ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur2003201-203

bth&agth-poster.doc

INNGANGUR

═ kj÷lfar fj÷lgunar fjßr ß H˙safelli, sem nß­i hßmarki me­ um 1000 fjßr Ý lok 6. ßratugarins, var H˙safellsskˇgur mj÷g ofbeittur. Frß fornu fari haf­i veri­ um 200-250 fjßr ß j÷r­inni og greindu menn ■ß ekki miklar breytingar ß stŠr­ skˇgarins. Rjˇ­ur komu Ý skˇginn ß ma­kßrum, en ■au loku­u sÚr a­ nřju er frß lei­. ┴ 6. og 7. ßratugnum nß­i skˇgurinn ekki a­ endurnřjast vegna ofbeitar og var ■ar alopi­ land ßri­ 1964, ■egar hluti ■ess var fri­a­ur (hÚr svŠ­i 64). Ůa­ sem eftir stˇ­ var fri­a­ og gert a­ fri­landi ßri­ 1972 (hÚr svŠ­i 72). ┴ri­ 1981 voru ger­ar grˇ­urmŠlingar ß ■essum svŠ­um (Bj÷rn Ůorsteinsson 1981). Var ■ß landnßm birkis ß svŠ­inu Ý fullum gangi og ■a­ einsleitt yfir a­ lÝta, en greinilega sřnilegur munur ß milli svŠ­anna Ý samrŠmi vi­ aldur fri­unar. Sumari­ 2002 voru mŠlingarnar endurteknar ß nßkvŠmlega s÷mu sni­um og ßri­ 1981.

Markmi­ rannsˇknarinnar var a­ sjß hve hratt landnßm birkisins Ý rjˇ­runum var ß ofangreindu tÝmabili og hvernig undirgrˇ­urinn breyttist Ý kj÷lfari­.

EFNIVIđUR OG AđFERđIR

SvŠ­i­ er sy­st Ý H˙safellsskˇgi, rÚtt austan ■jˇ­vegar, sitthvoru megin lÝnu sem dreginn er milli punktanna N:64░ 41 880 W:020░ 51 912 og N:64░ 41 846 W:020░ 52 001. Alls voru ger­ar ■ekju- og hŠ­armŠlingar me­ sk. "line intercept" e­a "line transect" a­fer­ (Muller Dombois o.fl. 1974) ß birki ß ßtta sni­um sem lßgu hornrÚtt Ý 20-40 m ˙t frß merktum staurum (ß 11-12,5 m millibili) Ý fri­unargir­ingu. OddamŠlingar, "point intercept" a­fer­ (Muller Dombois o.fl. 1974), voru nota­ar til a­ mŠla tÝ­ni tegunda Ý undirgrˇ­ri ß ■remur af ■essum sni­um, fjˇrir rammar ß sni­i hverrar lÝnu, ß hvoru svŠ­i fyrir sig. Ůannig voru mŠldir 1200 punktar (oddar) ß hvoru svŠ­i, alls 2400 punktar. Engar mŠlingar voru ger­ar nŠr gir­ingu en 2 m. T÷lfrŠ­ilegur samanbur­ur ß oddamŠlingag÷gnum var ger­ur me­ ANOVA General Linear Model Ý forritinu Minitab.

NIđURSTÍđUR

┴ri­ 1981 er marktŠkur munur ß ■ekju og hŠ­ birkis milli svŠ­a, sem enn er til sta­ar vi­ mŠlingu 2002 (1. tafla). Me­alaukning runna Ý hŠ­ frß fri­un og fram til 1981 reyndist vera a­ me­altali 4,0 og 4,3 cm ß ßri og ■ekjuaukning 1,8 og 1,5% ß ßri ß svŠ­um 64 og 72. ┴ ßrabilinu 1981 og fram til 2002 eru s÷mu t÷lur 6,9 og 5,7 cm hŠ­araukning, en ■ekjuaukning 2,2 og 2,2 cm ß ßri fyrir svŠ­i 64 og 72.

═ oddamŠlingunum komu fyrir 35 tegundir e­a tegundahˇpar, ■ar af tilheyr­u sj÷ mosum og flÚttum. RÝkjandi tegundir Ý undirgrˇ­ri (mŠldust a­ me­altali tÝu sinnum e­a oftar a­ me­altali / mŠliramma) ß mŠlisvŠ­inu Ý heild voru blßvingull (Festuca vivipara), tildurmosi (Hylocomium splendens), bug­upuntur (Descampsia flexuosa), ■ursaskegg (Kobresia myosuroides), krossma­ra (Galium boreale), ilmreyr (Anthoxantum odoradum), hraungambri (Racometrium lanuginosum) og hŠrugambri (R. canescens). Einnig voru algengar (mŠldust a­ me­altali 1-10 sinnum /mŠliramma a­ me­altali) starir (Carex spp.), engjaskˇfir (Peltigera sp.), krŠkilyng (Empetrum nigrum), blßberjalyng (Vacchinium uliginosum), mˇasef (Juncus trifidus), lÝngresi (Agrostis sp.), mosinn runnaskraut Rhytidiadelphus triquetrus, vallhŠra (Luzula multiflora), beitilyng (Calluna vulgaris), gulma­ra (Galium verum), brjˇstagras (Thalictrum alpinum) og korns˙ra (Bistorta vivpara). A­rar tegundir e­a tegundahˇpar ß svŠ­inu mŠldust sjaldnar, e­a a­ me­altali sjaldnar en einu sinni Ý hverjum mŠliramma.


Hlutdeild einstakra tegundahˇpa eftir svŠ­um og mŠlingarßri mß sjß Ý 2. t÷flu MarktŠkar breytingar eru ß aukningu flÚtta milli mŠlinga ß bß­um svŠ­um (P=0,043), sem og fŠkkun mosa ß svŠ­i 64 (P=0,045). St÷rum og sefi fŠkkar einnig marktŠkt, en ■ursaskegg telst til ■ess hˇps og vegur mj÷g ■ungt (P=0,000).









Samanbur­ur milli svŠ­a 64 og 72
      Ě MarktŠkt meiri ilmreyr mŠldist ß svŠ­i 64 en svŠ­i 72 (P=0,000), en tÝ­ni teg-undarinnar breyttist ekki ß svŠ­unum milli mŠlinga 1981 og 2002.

      Ě Beitilyng (C. vulgaris) mŠlist marktŠkt meira ß svŠ­i 72 en svŠ­i 64 Ý bß­um mŠlingum (P=0,070).

      Ě M÷­rutegundirnar ■rjßr (Galium boreale, G. verum og G. normanii) mŠlast Ý ÷llum tilvikum me­ hŠrri tÝ­ni ß svŠ­i 64 Ý bß­um mŠlingum (P=0,087).

      Ě Tildurmosi (H. splendens) mŠlist marktŠkt meira ß svŠ­i 72 Ý bß­um mŠlingum (P=0,016).

      Ě MarktŠkt meira er af hŠrugambra (R. canescens) ß svŠ­i 72 Ý bß­um mŠlingum (P=0,076).

Samanbur­ur milli mŠlinga 1981 og 2002

      Ě Mesta breytingin ver­ur ß ■ursaskeggi, sem ß­ur var mj÷g algengt ß bß­um svŠ­um, en ■a­ er n˙ or­i­ sjaldgŠft ß svŠ­i 64 og fremur sjaldgŠft ß svŠ­i 72 (P=0,000).

      Ě Ůa­ dregur ˙r tÝ­ni beggja gambra-mosategundanna, sem ß­ur voru mj÷g rÝkjandi. (P=0,001 fyrir R. canescens, P=0,007 fyrir R. lanuginosum).

      Ě Blˇ­berg hŠttir a­ mŠlast ß bß­um svŠ­um (P=0,059).

      Ě Lˇgresi hŠttir a­ mŠlast ß bß­um svŠ­um (P=0,001).

      Ě KrŠkilyng eykst ß bß­um svŠ­um (P=0,048).

      Ě Engjaskˇfir aukast ß bß­um svŠ­um (P=0,023).

      Ě Hins vegar var mˇsasef ß­ur algengt ß svŠ­i 64, en reyndist n˙ nßnast horfi­ ß ■vÝ svŠ­i (P=0,042). Ekki ur­u marktŠkar breytingar ß mˇasefi ß svŠ­i 72.

      Ě Tildurmosi (H. splendens) eykst marktŠkt ß bß­um svŠ­um milli mŠlinga (P= 0,036).

UMRĂđUR

Athygli vekur hve hŠgvaxta birki­ er ß mŠlisvŠ­inu. Hafa mß Ý huga a­ mj÷g nŠrri landinu var gengi­ fyrir fri­un og jar­vegur er bŠ­i ■urr og ■unnur. Ůessar mŠlingar frß H˙safelli vir­ast Ý gˇ­u samrŠmi vi­ birkimŠlingar ß rřru landi annarssta­ar, en ßrsv÷xtur birkis ß ═slandi hefur mŠlst vera a­ me­altali 4,8-7,3 cm, breytilegt eftir kvŠmum og a­stŠ­um (Ůorbergur Hjalti Jˇnsson 2002). ┴rleg ■ekjuaukning birkisins vir­ist vera meira en helmingi minni ß H˙safelli en Ý Gunnlaugsskˇgi vi­ Gunnarsholt, sem jˇk ■ekju sÝna a­ me­altali um 5,2% ß ßri ß ßrabilinu 1960-1984, samkvŠmt mŠlingum ┴su L. Aradˇttur (1991).

SamkvŠmt fyrri rannsˇknum Hauks Ragnarssonar og Steindˇrs Steindˇrssonar (1963) og ┴g˙star H. Bjarnasonar (1974) hopa­i ■ursaskegg vi­ fri­un Ý Hallormssta­askˇgi eins og hÚr. Ni­urst÷­ur eru einnig samhljˇ­a um blˇ­berg, sem hvarf vi­ fri­un Ý Hallormssta­askˇgi, og um krŠkilyng og t˙nvingul, sem sŠkja Ý sig ve­ri­ vi­ fri­un. Ni­urst÷­ur eru hins vegar ekki samhljˇ­a um blßvingul, sem heldur velli Ý H˙safellsskˇgi, en lŠtur undan sÝga vi­ fri­un Ý Hallormssta­arskˇgi. ┴ H˙safelli mŠlist ekki marktŠk breyting ß lÝngresistegundum og blßberjalyngi eins og Ý Hallormssta­arskˇgi.

Ë˙tskřr­ur er sß munur Ý undirgrˇ­ri sem mŠlist milli svŠ­a, bŠ­i 1981 og 2002, Ý ilmrey og m÷­rutegundum, sem eru marktŠkt meiri ß svŠ­i 64, og beitilyngi, tildurmosa og hŠrugambra, sem eru tegundir sem mŠlast marktŠkt meira ß svŠ­i 72. Athyglivert er a­ ilmreyr breytist ekki marktŠkt milli mŠlinga 1981 og 2002.

ŮAKKIR

Her­i Kristinssyni eru fŠr­ar ■akkir fyrir rß­ vi­ skipulagningu verkefnisins Ý upphafi og Ůorsteini Ůorsteinssyni frß H˙safelli fyrir a­sto­ ß vettvangi. NorrŠnu rß­herranefndinni, landb˙na­arrß­uneytinu og umhverfisrß­uneytinu eru ■akka­ir styrkir til verkefnisins "Hef­bundnar landb˙na­arvistger­ir" - Traditional rural biotopes, en mŠlingarnar 2002 eru hluti af ■vÝ verkefni.

HEIMILDIR

┴g˙st H. Bjarnason, 1977. Grˇ­urathuganir ß Hallormssta­. Fj÷lrita­ sem handrit, 26 s.

Aradottir, A.L., 1991. Population biology and stand development of birch (Betula pubescens Ehr.) on disturbed sites in Iceland. Ph.D. Thesis, Dept. of Range Sci., Texas A&M University. Diss. Abs. International 52-06 B, 2869.

Bj÷rn Ůorsteinsson, 1981. Grˇ­urmŠlingar Ý H˙safellsskˇgi. Ritger­, 5 ein. rannsˇknaverkefni. LÝffrŠ­iskor Hßskˇla ═slands.

Haukur Ragnarsson & Steindˇr Steindˇrsson, 1963. Grˇ­urrannsˇknir Ý Hallormssta­askˇgi. ┴rsrit SkˇgrŠktarfÚlags ═slands, 32-59.

Muller-Dombois, D. & Ellenberg, H., 1974. Aims and methods of vegetation ecology. Wiley & Sons, U.S.A.

Ůorbergur Hjalti Jˇnsson, 2002. Stature of sub-arctic birch in relation to growth rate, lifespan and tree form. Ëbirt handrit.