┴hrif beitar ß grˇ­urfar og landslag

H÷fundur┌tgefandi┌tgßfußr┌tgßfusta­ur
Anna Gu­r˙n ١rhallsdˇttirB═, LBH, RALA2003ReykjavÝk
Rit┴rgangurT÷lubla­Bls.
Rß­unautafundur200360-65

agth.pdf

INNGANGUR

Undanfarin tv÷ ßr hefur sta­i­ yfir verkefni­ „Traditional rural biotope in the Nordic and Baltic Countries“ ß vegum NorrŠnu rß­herranefndarinnar. Markmi­ verkefnisins er a­ kortleggja st÷­u „hef­bundinna landb˙na­arvistger­a“ ß Nor­url÷ndunum og Ý Baltnesku l÷ndunum og koma me­ till÷gur um hvernig megi vi­halda slÝkum vistger­um, sem margar hverjar eru hratt a­ hverfa. ═sland er ■ßtttakandi Ý ■essu verkefni, en eins og margan mun renna Ý grun ■ß ß ═sland Ý raun lÝti­ sammerkt me­ hinum Nor­url÷ndunum og Baltnesku l÷ndunum hva­ var­ar st÷­u grˇ­urs og jar­vegs me­ hli­sjˇn af landnřtingu. Spurningin sem vaknar er ■vÝ s˙ hvort ═sland hafi ■a­ mikla sÚrst÷­u hva­ var­ar jar­veg, grˇ­ur og landslag a­ ekki sÚ neitt hŠgt a­ lŠra af ■rˇuninni Ý nßgrannal÷ndunum, e­a hvort munurinn sem vi­ sjßum ß milli ■essara svŠ­a sÚ a­ t÷luver­u leyti fall af tÝma og st÷­u landb˙na­arins Ý ■essum l÷ndum.

HEFđBUNDNAR LANDB┌NAđARVISTGERđIR

Ůegar rŠtt er um hef­bundnar landb˙na­arvistger­ir er ßtt vi­ vistger­ir ■ar sem hef­bundinn landb˙na­ur hefur haft veruleg ßhrif ß framvindu grˇ­urfarsins og ■ar sem landnřtingin vi­heldur ßkve­nu grˇ­urfari. Landnřtinguna mß skilgreina sem rask og me­ st÷­ugu raski er grˇ­urfarinu haldi­ ß ßkve­nu stigi framvindunnar. SÚ horft aftur Ý tÝmann mß segja a­ h˙sdřr hafi teki­ vi­ af villtum grasbÝtum fornaldar Ý Evrˇpu og vi­haldi­ ■eirri beit sem ■Šr tegundir sem n˙ eru l÷ngu ˙tdau­ar vi­h÷f­u ß landinu. Hef­bundinn landb˙na­ur er ■ß skilgreindur sem landb˙na­ur eins og ■rˇa­ist um ßrhundru­a skei­, ■ar sem minni nřting stŠrri svŠ­a var fremur reglan en mikil nřting minni svŠ­a. LangmikilvŠgasti ■ßtturinn sem einkennir hef­bundinn landb˙na­ er nřting landsins til beitar, ■ar sem stˇr svŠ­i eru nřtt sem beitil÷nd. Ínnur mikilvŠg landnřting hef­bundins landb˙na­ar var engjaslßttur. Me­ fŠkkun h˙sdřra, en aukinni framlei­slukr÷fu ß hvern einstakling, lag­ist engjaslßttur af, ■ar sem engjaheyi­ var ekki jafn nŠringarrÝkt og ta­a.

Ůrˇun landb˙na­arins ß 20 ÷ld ß Nor­url÷ndunum sem og annarssta­ar Ý Evrˇpu var ß ■ß lei­ a­ beitarnot minnku­u jafnt og ■Útt og n˙ er svo komi­ a­ vÝ­ast ß Nor­url÷ndunum fer engin beit fram. Breytingarnar ß grˇ­urfari og landslagi ß Nor­url÷ndunum hafa enda veri­ miklar og ■Šr pl÷ntu- og dřrategundir sem eru Ý ˙trřmingarhŠttu ß Nor­url÷ndunum tengjast oftar en ekki hverfandi landb˙na­arvistger­um. DŠminu ver­ur ekki sn˙i­ vi­ nema me­ aukinni beit h˙sdřra, dřra sem ekki eru lengur til sta­ar. S˙ lei­ sem reynt hefur veri­ a­ fara er a­ slß mikilvŠg svŠ­i til a­ vi­halda ■ar grˇ­urfarinu. S˙ vinna er hins vegar tÝmafrek og dřr og hefur sjaldnast veri­ haldi­ vi­ Ý lengri tÝma. ═ efri Ůelam÷rku Ý Noregi er n˙ markvisst reynt a­ vi­halda tegundafj÷lbreytni me­ slŠtti. SÚrstaklega eru tekin fyrir svŠ­i ■ar sem tegundafj÷lbreytni hefur Ůrˇun landb˙na­arins ß 20 ÷ld ß Norhttp://www.wwf.se/ go.wiz?doc=1015232­url÷ndunum sem og annarssta­ar Ý Evrˇpu var ß ■ß lei­ a­ beitarnot minnku­u jafnt og ■Útt og n˙ er svo komi­ a­ vÝ­ast ß Nor­url÷ndunum fer engin beit fram. Breytingarnar ß grˇ­urfari og landslagi ß Nor­url÷ndunum hafa enda veri­ miklar og ■Šr pl÷ntu- og dřrategundir sem eru Ý ˙trřmingarhŠttu ß Nor­url÷ndunum tengjast oftar en ekki hverfandi landb˙na­arvistger­um. DŠminu ver­ur ekki sn˙i­ vi­ nema me­ aukinni beit h˙sdřra, dřra sem ekki eru lengur til sta­ar. S˙ lei­ sem reynt hefur veri­ a­ fara er a­ slß mikilvŠg svŠ­i til a­ vi­halda ■ar grˇ­urfarinu. S˙ vinna er hins vegar tÝmafrek og dřr og hefur sjaldnast veri­ haldi­ vi­ Ý lengri tÝma. ═ efri Ůelam÷rku Ý Noregi er n˙ markvisst reynt a­ vi­halda tegundafj÷lbreytni me­ slŠtti. SÚrstaklega eru tekin fyrir svŠ­i ■ar sem tegundafj÷lbreytni hefur veri­ mikil, oft svŠ­i me­ br÷nugr÷sum. SvŠ­i ■essi eru lÝtil og mß jafnvel frekar mŠla ■au Ý fermetrum en hekturum. Stˇr svŠ­i Ý efri Ůelam÷rku, ■ar sem var blˇmstrandi landb˙na­ur um 1980, eru n˙ yfirgrˇin. Opnurnar Ý landslaginu ß ■essu svŠ­i eru ekki lengur graslendi og engjar, heldur stˇrir einsleitir og tegundafßbreyttir akrar. LÝti­ sem ekkert er um beitardřr og ■au oftar en ekki sÚrstaklega a­fengin til a­ b˙a til og vi­halda landb˙na­arvistger­um Ý sÝnum h÷gum.

SamkvŠmt ■eim upplřsingum sem aflast hefur Ý verkefninu er samt ßstandi­ skßst Ý Noregi af Nor­url÷ndunum. FŠkkun beitardřra, og bŠnda sem stunda hef­bundinn b˙skap, er or­i­ verulegt ßhyggjuefni me­al nßtt˙ruverndarsinna Ý SvÝ■jˇ­, sem hafa n˙ teki­ „hef­-bundna bŠndur“ undir sinn verndarvŠng. Nřjasta verkefni WWF Ý SvÝ■jˇ­ er a­ koma starfandi bŠndum – hef­bundnu bŠndum – til a­sto­ar vi­ a­ sitja b˙ sÝn. Ůannig er WWF tilb˙i­ til a­ a­sto­a bŠndur, bŠ­i fjßrhagslega og beint me­ sjßlfbo­ali­astarfi, til a­ breyta g÷mlum byggingum svo ■Šr standist betur n˙tÝma kr÷fur um vinnua­stŠ­ur – e­a eins og stjˇrnandi verkefnisins sag­i: „ef a­ okkur tekst a­ halda bˇnda nokkrum ßrum lengur vi­ b˙skap me­ ■vÝ a­ veita honum a­sto­ er markmi­i okkar nß­“ ( ). Kj÷t sem er framleitt af ˙thagabeit er marka­sett af WWF, ■annig a­ Ý dag er selt kj÷t – rautt kj÷t – Ý stˇrm÷rku­um Ý SvÝ■jˇ­ merkt WWF.

HVAR ERUM VIđ STÍDD?

UmrŠ­an ß ═slandi ß sÝ­ustu ßratugum hefur ekki veri­ um a­ beit vanta­i Ý landi­, ■vert ß mˇti hefur umrŠ­an um ofbeit og landey­ingu veri­ rÝkjandi. Beit hefur veri­ talin af hinu slŠma og hverjum fri­u­um landskika hefur veri­ fagna­. Lagt hefur veri­ til a­ stˇr hluti landsins ver­i fri­a­ur fyrir beit. Sau­fÚ hefur fŠkka­ um helming ß sÝ­ustu 25 ßrum og beit ■vÝ ■egar minnka­ e­a lagst alveg af ß stˇrum svŠ­um. ┴ sama tÝma hefur beit hrossa aukist til mikilla muna, en s˙ beit ß sÚr sta­ ß mun afmarka­ri svŠ­um, – mikil beit ß litlu svŠ­i. Breyting ß landnřtingu ß sÝ­ustu 25 ßrum er ■vÝ gÝfurleg.

ŮvÝ hefur veri­ haldi­ fram a­ a­stŠ­ur okkar sÚu svo ˇlÝkar nßgranna■jˇ­um okkar, me­ tilliti til uppblßsturs og jar­vegsey­ingar, a­ ˇratÝmi ver­i ■ar til vi­ st÷ndum Ý s÷mu sporum og ■Šr, ef ■ß yfir h÷fu­ nokkurn tÝma. Vi­ sÚum enn a­ vinna sl÷kkvistarf og langt sÚ Ý land me­ a­ ■urfa a­ hafa ßhyggjur af of lÝtilli beit. En er ■a­ tilfelli­? Hversu hratt eru breytingarnar a­ ver­a hjß okkur og hvenŠr er ßstŠ­a til a­ fara a­ tala um of litla beit ß stŠrri svŠ­um?

BEITAR┴HRIF S═đUSTU ┴RATUGA

Ůeir sem hafa fer­ast um landi­ sÝ­ustu ßratugi hafa teki­ eftir mj÷g miklum breytingum ß grˇ­urfari ß landinu sÝ­ustu 5–10 ßrin. ┴ ßratugnum 1970–1980 var vÝ­a a­ sjß merki of mikillar beitar, opnur Ý sver­i og virkt rof. Litlar breytingar ßttu sÚr sta­ ß milli 1980 og 1990, ■rßtt fyrir a­ fÚ fŠkka­i um meira en helming ß ■eim ßrutug. Landi­ var vÝ­a illa fari­, grˇ­ur rřr og virkar opnur Ý sver­i. Ůegar lei­ ß 9 ßratuginn Ůeir sem hafa fer­ast um landi­ sÝ­ustu ßratugi hafa teki­ eftir mj÷g miklum breytingum ß grˇ­urfari ß landinu sÝ­ustu 5–10 ßrin. ┴ ßratugnum 1970–1980 var vÝ­a a­ sjß merki of mikillar beitar, opnur Ý sver­i og virkt rof. Litlar breytingar ßttu sÚr sta­ ß milli 1980 og 1990, ■rßtt fyrir a­ fÚ fŠkka­i um meira en helming ß ■eim ßrutug. Landi­ var vÝ­a illa fari­, grˇ­ur rřr og virkar opnur Ý sver­i. Ůegar lei­ ß 9 ßratuginn fˇr a­ bera ß breytingum og ß sÝ­ustu 5 ßrum hafa sřnilegar breytingar ß landi, ß lßglendi og ekki sÝ­ur ß hßlendi, or­i­ mj÷g miklar. Helstu breytingarnar eru mun grˇskumeiri v÷xtur grˇ­urs og breytt ßsřnd rofbletta og rofdÝla. ═ dag mß mj÷g vÝ­a sjß miklar nřgrŠ­ur Ý rofblettum og dÝlum og svo vir­ist sem ■essir blettir sÚu a­ grˇa hratt saman. Einnig er a­ sjß ß m÷rgum st÷­um ungar pl÷ntur af vÝ­i og birki ß svŠ­um ■ar sem ■essar pl÷ntur hafa ekki sÚst e­a veri­ ßberandi ß­ur. Breytingarnar vir­ast vera mj÷g sn÷ggar. ┴ ■essu sama tÝmabili hefur veri­ hlřrra ß landinu en ßratuginn ß undan. Spurningin sem vaknar er hversu mikill er ■ßttur minnka­rar beitar og hversu mikill er ■ßttur hitastigsins og hva­ getum vi­ rß­i­ ˙t frß ■rˇun sÝ­ustu ßra um framvindu Ý okkar grˇ­ursamfÚl÷gum ß nŠstu ßratugum?

BEIT, HITASTIG OG FRĂMYNDUN

Ein ßhrif beitar er a­ halda pl÷ntum Ý kynlausu (vegetatÝvu) ßstandi, ■.e. hindra myndun blˇmskipunar (Briske og Ritchards 1995). ═ miki­ beittu landi fj÷lgar ■vÝ tegundum frekar me­ kynlausri Šxlun, renglum og hli­arsprotum, en mun sÝ­ur me­ frŠjum. Ůar sem rask hefur ßtt sÚr sta­ og opnur eru Ý landi geta ■Šr opnur lokast me­ ■vÝ a­ einstaklingar sem eru fyrir vaxi inn ß hi­ opna svŠ­i e­a a­ frŠ setjist ■ar og spÝri. ═ raskinu er engin samkeppni til a­ byrja me­ og ■vÝ ßkjˇsanlegt set fyrir frŠ a­ spÝra. Til a­ svo megi ver­a ver­a a­ falla til frŠ ß svŠ­inu og eins og ß­ur segir ■vÝ meira sem landi­ er biti­ ■vÝ minna um frŠmyndun. Frostlyftingar skapa vandamßl fyrir pl÷ntur sem eru a­ skjˇta rˇtum Ý opnum Ý sver­inum, ■vÝ stŠrri sem opnan er ■vÝ erfi­ara er a­ lifa af.

Eitt af ■eim einkennum sem vir­ast vera mj÷g ßberandi ß ■ˇ nokkrum st÷­um ß landinu ß allra sÝ­ustu ßrum eru fj÷ldinn allur af kÝmpl÷ntum Ý rofum og opnum Ý landinu. Ůessi rof sem ß­ur voru d÷kk yfir a­ lÝta eru n˙ or­in grß/ljˇs og vi­ nßnari sko­un er miki­ af smßum pl÷ntum b˙nar a­ skjˇta ■ar rˇtum. Ůa­ sem hlřtur a­ hafa komi­ til er auki­ frŠregn, sem hefur einnig skila­ gˇ­ri spÝrun undanfarin ßr. Ůa­ sem veldur nokkurri umhugsun er hversu ßberandi ■essi ■rˇun er n˙na, en h˙n virtist ekki vera ßberandi fyrir um 10–15 ßrum sÝ­an.

═ vistfrŠ­inni eru hugmyndin um ■r÷skulda miki­ notu­ (Begon o.fl. 1990). Ůar er hugsunin s˙ a­ ßkve­i­ lßmark ■urfi til a­ hreyfa vi­ kerfum. Ůannig ■urfi ßkve­i­ lßgmark til a­ řta kerfi fram ß vi­ – vi­ framvindu, en einnig ■urfi ßkve­nu lßgmarki a­ vera nß­ til ■ess a­ kerfi­ hr÷kkvi ni­ur ß lŠgra stig framvindu, vi­ aftur■rˇun e­a hnignun. T÷luver­ur tÝmi getur ■vÝ li­i­ ßn ■ess a­ nokku­ sřnilegt gerist me­an kerfi­ er a­ nß nŠsta ■r÷skuldi. Ůetta er ßkve­inn ═ vistfrŠ­inni eru hugmyndin um ■r÷skulda miki­ notu­ (Begon o.fl. 1990). Ůar er hugsunin s˙ a­ ßkve­i­ lßmark ■urfi til a­ hreyfa vi­ kerfum. Ůannig ■urfi ßkve­i­ lßgmark til a­ řta kerfi fram ß vi­ -vi­ framvindu, en einnig ■urfi ßkve­nu lßgmarki a­ vera nß­ til ■ess a­ kerfi­ hr÷kkvi ni­ur ß lŠgra stig framvindu, vi­ aftur■rˇun e­a hnignun. T÷luver­ur tÝmi getur ■vÝ li­i­ ßn ■ess a­ nokku­ sřnilegt gerist me­an kerfi­ er a­ nß nŠsta ■r÷skuldi. Ůetta er ßkve­inn Lag -tÝmi e­a bi­tÝmi. Ef beitin er a­alorsakavaldur ■ess a­ minni frŠmyndun hafi ßtt sÚr sta­ Ý Ýslenskum beitil÷ndum ■ß Štti frŠmyndunin a­ hafa teki­ vi­ sÚr eftir a­ beitin snarminnka­i e­a hŠtti alveg. Skřringuna ß ■vÝ a­ ■essi aukna frŠmyndun hafi ekki or­i­ sřnileg fyrr en ß allra sÝ­ustu ßrum gŠti ■vÝ veri­ s˙ a­ kerfin hafi ■urft a­ nß einhverju lßmarki, og ■ß lÝklega nŠringarlega sÚ­, til a­ frŠmyndun gŠti ßtt sÚr sta­. Ůa­ hafi teki­ tÝma a­ safna nŠgjanlegum nŠringarefnum Ý jar­veginn (upps÷fnun lÝfrŠnna leifa og ni­urbrot ß ■eim) til a­ standa undir frŠmyndun. Rannsˇknir Ý Alaska ß t˙ndrugrˇ­ri sřndu mikil vi­br÷g­ vi­ ßbur­agj÷f (Shaver og Chapin 1995) og rannsˇknir ß frŠmyndun nokkurra pl÷ntutegunda Ý Ůjˇrsßrverum sřna a­ ßbur­argj÷f eykur til muna frŠmyndun (١ra Ellen ١rhallsdˇttir, ˇbirt g÷gn).

En anna­ getur einnig hafa komi­ til. ┴ seinustu 7 ßrum, e­a frß 1996, hefur hitastig ß ═slandi veri­ mun hŠrra en ßratuginn ■ar ß undan og munar ■ar t÷luver­u. Me­altal ßranna 1996–2002 Ý Stykkishˇlmi er 4,1░C (ekki endursko­a­ar t÷lur fyrir ßri­ 2002 – Trausti Jˇnsson). Hitastigi­ hefur ■ˇ ekki enn alveg nß­ me­alhitanum sem var hÚr ß landi ß ßratugnum 1930–1940, ■egar hann var 4,3░C, en me­altal ßranna 1961–1990 Ý Stykkishˇlmi var 3,5░C. Me­alhiti ßrsins 2001 var 4,3░C og lÝklega lÝti­ eitt hŠrri, e­a 4,4░, fyrir ßri­ 2002. Til samanbur­ar mß nefna a­ me­alhiti ßrsins 1918 var 2,16░C og ßrsins 1979 var 2,28░C, en ■etta voru k÷ldustu ßrin ß 20. ÷ldinni. Hlřjasta ßr 20. aldarinnar var 1941, me­ me­alhita 5,17░C. Frß ßrinu 1841 til aldamˇtanna 1900 mŠldust hins vegar a­eins 6 ßr me­ hŠrri me­alhita en 4░C, 8 ßr me­ me­alhita lŠgri en 2░C og ■ar af tv÷ ßr undir 1░C, ßrin 1859 og 1866.

Hitastig hefur mikil ßhrif ß frŠmyndun. Kemur ■ar bŠ­i me­alhitastig og lengd vaxtartÝmans. Rannsˇknir ß nokkrum pl÷ntutegundum Ý Ůjˇrsßrverum, sem uxu vi­ hŠkka­ hitastig, sřndu a­ frŠmyndunin jˇkst vi­ hŠkkun hitastigsins (١ra Ellen ١rhallsdˇttir ˇbirt g÷gn). Magn˙s Sigur­sson bˇndi ß Gilsbakka (munnl. uppl.) telur a­ lÝtil sem engin frŠmyndun hafi ßtt sÚr sta­ hjß birki Ý sÝnu landi ß k÷ldu ßrunum, milli 1970–1980, og ■ar af lei­andi hafi engin nřli­un ßtt sÚr sta­ ß ■essu ßrabili. ┴ sÝ­ustu ßrum sÚ hins vegar miki­ um nřgrŠ­ing vÝ­a Ý landinu, sem beri ■ß vott um frŠmyndun sÝ­ustu ßra.

FRAMVINDA ER BEIT SLEPPIR

Ůegar beitinni sleppir ß landi ■ß ver­a fyrstu ßhrifin a­ tegundir sem ß­ur voru bitnar nß a­ vaxa fram. Tegundir sem ß­ur voru lÝtt sřnilegar Ý landinu ver­a sřnilegar og oft ßberandi fyrstu ßrin. ┴ ■etta sÚrstaklega vi­ um marga tvÝkÝmbl÷­unga, s.s. řmsar blˇmjurtir og runna, t.d. vÝ­itegundir. ═ grˇ­urlendum ■ar sem gr÷s og hßlfgr÷s eru rÝkjandi nß tegundirnar a­ skrÝ­a og mynda ÷x. ┴ fyrstu ßrum eftir fri­un mß ■vÝ oft sjß margar tegundir sem hljˇta a­ hafa veri­ fyrir Ý landinu, en haldist skri­ular e­a mj÷g smßar vegna beitarinnar. ┴ ■essu fyrsta tÝmabili eftir fri­un eru grˇ­urlendi oft mj÷g falleg yfir a­ lÝta og ßberandi tegundafj÷lbreytt. NŠringarefni eru a­ safnast fyrir og gefa ■rˇttmeiri pl÷ntur. Fljˇtlega fer ■ˇ a­ safnast fyrir sina Ý landinu, sÚrstaklega Ý grˇ­urlendum sem hafa hßa hlutdeild grasa og stara, s.s. framrŠstum mřrum. Sinuflˇkinn einangrar jar­vegsyfirbor­i­ og veldur ■vÝ a­ ■a­ er mun lengur a­ hlřna ß vorin. Einnig nŠr ljˇs illa ni Ůegar beitinni sleppir ß landi ■ß ver­a fyrstu ßhrifin a­ tegundir sem ß­ur voru bitnar nß a­ vaxa fram. Tegundir sem ß­ur voru lÝtt sřnilegar Ý landinu ver­a sřnilegar og oft ßberandi fyrstu ßrin. ┴ ■etta sÚrstaklega vi­ um marga tvÝkÝmbl÷­unga, s.s. řmsar blˇmjurtir og runna, t.d. vÝ­itegundir. ═ grˇ­urlendum ■ar sem gr÷s og hßlfgr÷s eru rÝkjandi nß tegundirnar a­ skrÝ­a og mynda ÷x. ┴ fyrstu ßrum eftir fri­un mß ■vÝ oft sjß margar tegundir sem hljˇta a­ hafa veri­ fyrir Ý landinu, en haldist skri­ular e­a mj÷g smßar vegna beitarinnar. ┴ ■essu fyrsta tÝmabili eftir fri­un eru grˇ­urlendi oft mj÷g falleg yfir a­ lÝta og ßberandi tegundafj÷lbreytt. NŠringarefni eru a­ safnast fyrir og gefa ■rˇttmeiri pl÷ntur. Fljˇtlega fer ■ˇ a­ safnast fyrir sina Ý landinu, sÚrstaklega Ý grˇ­urlendum sem hafa hßa hlutdeild grasa og stara, s.s. framrŠstum mřrum. Sinuflˇkinn einangrar jar­vegsyfirbor­i­ og veldur ■vÝ a­ ■a­ er mun lengur a­ hlřna ß vorin. Einnig nŠr ljˇs illa ni­ur Ý sv÷r­inn og vatn getur einnig ßtt erfi­ara me­ a­ sÝga ni­ur Ý jar­veginn. LŠgra hitastig Ý sver­inum veldur ■vÝ a­ einstakar pl÷ntur nß seinna ■roska og – ■ß einnig sÝ­ur a­ mynda frŠ. FrŠ sem myndast eiga erfitt uppdrßttar Ý sinuflˇkanum, nß oft ekki ni­ur Ý sv÷r­inn til a­ spÝra, og ef ■au nß a­ spÝra nß ■Šr illa upp ˙r sinuflˇkanum. Me­ tÝmanum lßta gr÷s og smŠrri tvÝkÝmbl÷­ungar undan sÝga, ■Šr tegundir sem ekki eru sterkar Ý samkeppninni vi­ a­rar tegundir en ■rÝfast vi­ beitina. StŠrri tvÝkÝmbl÷­ungar fara a­ nß yfirh÷ndinni, tegundir sem eru duglegar Ý samkeppninni vi­ a­rar tegundir, en ■ola illa beit. Ůetta eru tegundir eins og vÝ­ir ( Salix sp.), hv÷nn (Angelica archangelica) og kerfill ( Myrrhis odorata ), sem oft eru svo ßberandi vi­ g÷mul bŠjarstŠ­i, t.d. ß Hornstr÷ndum. Hv÷nn er ■egar or­in ˙tbreidd ß m÷rgum st÷­um heima vi­ bŠi og ß eftir a­ auka sÝna ˙tbrei­slu enn frekar. ═ m÷rgum grˇ­urlendum tekur mosi einnig vi­ eftir a­ gr÷sin lßta undan sÝga. ═ rannsˇkn ß framvindu Ý H˙safellsskˇgi eftir 10 og 30 ßra fri­un jˇkst hlutdeild hŠrugambra ( Racomitrium canescens ) fyrstu ßrin ß eftir fri­un, en minnka­i sÝ­an er frß lei­, og tildurmosi ( Hylocomium splendens ), sem einnig jˇk sÝna hlutdeild marktŠkt eftir fri­un, hÚlt enn sinni auknu hlutdeild 30 ßrum eftir fri­unina (Bj÷rn Ůorsteinsson og Anna Gu­r˙n ١rhallsdˇttir 2003). FlÚttutegundir jukust einnig vi­ fri­unina (engjaskˇfir – Peltigera sp.). Ůa­ sem kannski kemur ß ˇvart er a­ krŠkilyng ( Empetrum nigrum ) jˇkst markvert Ý sver­inum vi­ fri­un og er s˙ ni­ursta­a Ý samrŠmi vi­ ni­urst÷­ur Hauks Ragnarssonar og Steindˇrs Steindˇrssonar um ßhrif beitarfri­unar Ý Hallormssta­askˇgi (Steindˇr Steindˇrsson og Haukur Ragnarsson 1963). ═ H˙safelli hvarf einnig ■ursaskegg ( Kobresia myosuroides) ß ■essu ßrabili, lˇgresi ( Trisetum spicatum) svo og blˇ­berg (Thymus arcticus ), sem er einmitt ein af ■essum smßu tvÝkÝmbl÷­ungum sem vi­haldast Ý sver­inum vegna beitarinnar. Mˇasef ( Juncus trifidus ) hvarf ■ar sem lengst haf­i veri­ fri­a­. Ni­urst÷­urnar ˙r H˙safellsskˇgi eru Ý gˇ­u samrŠmi vi­ ofangreindar ni­urst÷­ur ■eirra Hauks og Steindˇrs.

Almenna reglan er s˙ a­ vi­ fri­un fŠkkar tegundum. Beit er skilgreind sem rask Ý vistkerfinu og mi­lungsrask – e­a mi­lungsbeit gefur mesta tegundafj÷lbreytni. Fri­un svŠ­a fyrir beit lei­ir almennt til tegundafŠkkunar, eins og nßgranna■jˇ­ir okkar hafa fengi­ a­ upplifa. Vi­ fri­un ß miki­ beittum svŠ­um fj÷lgar tegundunum – en er frß lÝ­ur fŠkkar tegundunum aftur.

MŠlingar ß vexti birkitrjßa Ý H˙safellsskˇgi sumari­ 2002, samanbori­ vi­ mŠlingar frß 1980, gßfu til kynna a­ ßrlegur v÷xtur nŠmi 4–6,9 cm ß ßri, sem er Ý gˇ­u samrŠmi vi­ a­rar mŠlingar ß ßrsvexti skˇga ß ═slandi. Mi­a­ vi­ ■essar t÷lur getum vi­ b˙ist vi­ a­ sjß 2–3 m hßan birkiskˇg ß lßglendi ß nŠstu 40 ßrum, ■ar sem frŠregn er til sta­ar.

TEGUND BEITARDŢRA

Vegna pl÷ntuvals beitardřra ver­ur ■rˇun Ý sver­i misj÷fn eftir hva­a beitardřr eiga Ý hlut. Tegundir sem ein tegund beitardřra snei­ir hjß sŠkist ÷nnur eftir (Anna Gu­r˙n ١rhallsdˇttir 1993). Langflest hross snerta ekki vi­ kjarr- og trjßgrˇ­ri, birki og vÝ­i, sem sau­fÚ sŠkist mj÷g eftir. Ůannig mß n˙ vÝ­a um land sjß hrossahaga ■ar sem birki og vÝ­ir eru komin vel ß veg og koma til me­ a­ setja mikinn svip ß landslagi­ innan fßeinna ßra. Ínnur tegund, sem hross bÝta ekki en sau­fÚ sŠkist eftir, er mja­urt ( Filipendula ulmaria ). Mja­urt var fremur fßgŠt tegund hÚr fyrir 2–3 ßratugum, me­an enn var mikil sau­fjßrbeit vÝ­ast hvar. N˙ breg­ur hins vegar svo vi­ a­ h˙n er or­in mj÷g algeng og ßberandi vÝ­a ß lßglendi, s.s. ß Su­urlandi og Borgarfjar­ard÷lum. Ínnur tegund sem vir­ast sŠkja ß vi­ breytinguna frß sau­fjßrbeit yfir Ý hrossabeit er tßgamura ( Potentilla anserina ), sem getur nß­ mikilli ˙tbrei­slu Ý miki­ beittum hrossah÷gum.

HÚrlendis lag­ist engjaslßttur af a­ mestu upp˙r seinna strÝ­i. Engar rannsˇknir hafa fari­ fram ß hvort grˇ­urbreytingar hafi fylgt Ý kj÷lfari­. LÝkur mß hins vegar lei­a a­ ■vÝ a­ me­ breytingunni frß slŠtti til beitar ß mřrlendi hafi breytingin or­i­ aukning ß hlutdeild fÝfu ( Eriophorum sp.) ß kostna­ stara (Carex sp.), ■ar sem bŠ­i hross og sau­fÚ snei­a hjß fÝfunni vi­ beit og nŠr h˙n ■ß betri samkeppnisst÷­u Ý sver­inum ß mˇti bitnum st÷runum.

UMFANG ┴HRIFA BEITARINNAR

┴hrif beitarinnar ß grˇ­ursamsetningu og landslag er oftast mun meiri en margir gera sÚr grein fyrir. ═ AfrÝku heldur beitin savanna-svŠ­unum lausum vi­ trjßgrˇ­ur og vi­heldur graslendinu. ═ Yellowstone-■jˇ­gar­inum Ý USA voru settir upp girtir tilraunareitir sem v÷rnu­u beitardřrum a­gengi. Innan gir­inganna er gj÷rˇlÝkur grˇ­ur en utan, grˇ­urfari ■jˇ­gar­sins er ■annig alfari­ vi­haldi­ me­ beit allra ■eirra ˇteljandi buffalˇa, hjartardřra og antilˇpna sem ■ar halda sig. ┴ ═slandi hefur fram a­ ■essu allt landi­ veri­ meira e­a minna biti­ af sau­fÚ. Írfß svŠ­i hafa ■ˇ veri­ ßn beitar n˙ Ý nokkra ßratugi og mß me­ samanbur­i vi­ ■au fß innsřn innÝ umfang beitarßhrifanna. Ůetta ß til dŠmis vi­ um svŠ­i ß Vestfj÷r­um, s.s. Austur-Bar­astrandasřslu, Ý ═safjar­ardj˙pi, Hornstrandir, Geir■jˇfsfj÷r­ og Trostransfj÷r­, en ■rßtt fyrir a­ sÝ­astnefndu fir­irnir hafi veri­ Ý einhverri bygg­ fram ß seinni helming sÝ­ustu aldar eru ■eir svo ■Úttvaxnir birkiskˇgi a­ illfŠrt er um.

Langflestum grˇ­urlendum ═slands hefur fram a­ ■essu veri­ vi­haldi­ vegna beitar-innar. ┴hrif beitarinnar endurspeglast mj÷g vel Ý skiptingu landsins Ý grˇ­urlendi sem Steindˇr Steindˇrsson vann, sem og grˇ­urkortin sem Rala ger­i, byggja ß. Innan grˇfari grˇ­urflokkanna (hei­i e­a mˇlendi, ja­ar, mřri) er grˇ­urlendaskipting Steindˇrs Steindˇrssonar ekki sÝ­ur mŠlikvar­i ß beitarßlag ß vi­komandi svŠ­i til lengri tÝma en nßtt˙rufarsa­stŠ­ur ß ■eim sta­. Hinir mismunandi grˇ­urflokkar hei­innar e­a mˇlendisins endurspegla fyrst og fremst beitarßlagi­, ■ar sem ■ursaskeggsmˇrin og mˇasefsmˇrinn bera merki mikillar b Langflestum grˇ­urlendum ═slands hefur fram a­ ■essu veri­ vi­haldi­ vegna beitar-innar. ┴hrif beitarinnar endurspeglast mj÷g vel Ý skiptingu landsins Ý grˇ­urlendi sem Steindˇr Steindˇrsson vann, sem og grˇ­urkortin sem Rala ger­i, byggja ß. Innan grˇfari grˇ­urflokkanna (hei­i e­a mˇlendi, ja­ar, mřri) er grˇ­urlendaskipting Steindˇrs Steindˇrssonar ekki sÝ­ur mŠlikvar­i ß beitarßlag ß vi­komandi svŠ­i til lengri tÝma en nßtt˙rufarsa­stŠ­ur ß ■eim sta­. Hinir mismunandi grˇ­urflokkar hei­innar e­a mˇlendisins endurspegla fyrst og fremst beitarßlagi­, ■ar sem ■ursaskeggsmˇrin og mˇasefsmˇrinn bera merki mikillar beitar en vÝ­ihei­in minni. Vi­ grˇ­urkortlagningu Rala voru nota­ir yfir 20 flokkar fyrir mˇlendi og ■ar af 4 flokkar fyrir mismunandi ■ursaskeggsmˇa. Einungis einn flokkur er fyrir blˇmlendi og 4 fyrir mismunandi skˇglendi. Er ljˇst a­ ■essi grˇ­urlendaskipting ■arf endursko­unar vi­ ef fram fer sem horfir Ý grˇ­ur■rˇun ß nŠstu ßratugum. Ver­ur ■ß vŠntanlega ekki nau­synlegt a­ flokka rřrari mˇlendi, s.s. ■ursaskeggsmˇa Ý marga flokka, en ■÷rf ß frekari flokkun blˇmlendis og skˇglendis.

NIđURLAG

┴hrif sau­fjßrbeitar ß Ýslenskt landslag er mun meira en margan grunar. N˙ ■egar sau­fÚ hefur fŠkka­ verulega Ý landinu og lÝkur eru ß enn frekari fŠkkun mun minnkun sau­fjßrbeitar lei­a til verulegra breytinga ß grˇ­urfari landsins og ■ß einnig landslagi. Farin eru a­ sjßst veruleg merki um grˇ­urbreytingar vÝ­a um land. Me­ hŠrri ßrsme­alhita munu ■essar breytingar ganga hra­ar fyrir sig en ella. Ůessar breytingar munu hafa jßkvŠ­ ßhrif ß ■au svŠ­i ß landinu ■ar sem nřtingin hefur leitt til grˇ­urey­ingar. ┴ ÷­rum st÷­um, og ■ß sÚrstaklega ß lßglendi, mun h˙n lei­a til s÷mu ■rˇunar og ß hinum Nor­url÷ndunum ß sÝ­ustu ßratugum, til uppblˇmstrunar ■Útts birkikjarrs me­ fremur tegundafßbreyttum undirgrˇ­ri. A­ nokkrum ßratugum li­num munum vi­ mj÷g lÝklega vera Ý s÷mu st÷­u og hin Nor­url÷ndin eru n˙, me­ landb˙na­ sem byggir a­ litlu leyti ß beitardřrum. Ůß munum vi­ sennilega kalla eftir meiri beit til a­ vi­halda opnum Ý landi og fj÷lbreyttara grˇ­urfari, eins og hinar Nor­urlanda■jˇ­irnar gera n˙.

HEIMILDIR

Anna G. Thˇrhallsdˇttir & Ingvi Thorsteinsson, 1993. Behaviour and plant selection. B˙vÝsindi 7: 59–77.

Begon, M., J.L. Harper & C.R. Townsend, 1990. Ecology: Individuals, populations and communities. 2. ˙tg. Blackwell Sci. Pub., 945 s.

Bj÷rn Ůorsteinsson & Anna Gu­r˙n ١rhallsdˇttir, 2003. Grˇ­urfarsbreytingar Ý kj÷lfar beitarfri­unar Ý H˙safellsskˇgi [veggspjald]. Rß­unautafundur 2003.

Briske, D.D. & J.H. Richards, 1995. Plant responses to defoliation: A physiologic, morphologic nd demographic evaluation. ═: Wildland plants: Physiological ecology and developmental morphology (ritstj. D.J. Bedunah & R.E. Sosebee). Soc. Range Mgmt., Colorado, USA, 710 s.

Haukur Ragnarsson & Steindˇr Steindˇrsson, 1963. Grˇ­urrannsˇknir Ý Hallormssta­askˇgi. ┴rsrit SkˇgrŠktarfÚlags ═slands, 32–59.

Shaver, G.R. & F.S. Chapin, 1995. Long-term responses to factorial, NPK fertilizer treatment by Alaskan wet and moist tundra sedge species. Ecography 18(3): 259–275.